Analogt storskalafotografi

Installation/udsmykning (udendørs) v/ fotograf og billedkunstner Anne Dyhr

Sted: Sydhavnsgade 2, PIER 1 og Spanien 19B, 8000 Aarhus C

SIGTBARHED er inspireret af street art, der som et virus spreder sig i bybilledet, her med drømmeagtige analoge, kæmpestore fotografier, der handler om længsel, udsyn og frihed.
I dag bygger vi luksuriøse beboelsesejendomme og fylder havnefronten med visuel støj, der forringer udsynet. Barnet på fotografierne spørger, om det manglende udsyn har en betydning for mennesket rent eksistentielt? Hun står på fast grund i den nære, periferi. Hun spejder mod havneudsejlingen. Hun længes efter en bestemt søfarer.
Den kunstneriske intention fokuserer på barnets længsel og behov for udsyn, der i glimt vil smitte af på forbipasserende. Spørgsmål om at blive ladt tilbage, at rejse ud og længes bliver diskuteret i dette værk, som en havnemembran mellem savn og frihed / længsel og eventyr.

De store analoge fotografier er yderliger en hyldest til havnen som hjemsted for håndværksmæssige traditioner, som desværre i dag langsomt forsvinder fra havneområder i hele Danmark.


1000 tak forhjælpen: Jørgen Skov, Olav de Linde/ Jens Anker Bech, Chr. Schmidt-Møller, Rona Aitcheson-Dyhr og Pindstrup Mosebrug A/S, Værkstedet Spanien 19b.

Inspiration Jytte Rex:“Jeg kan opleve mig som en membran, der er udspændt mellem ‘begyndelsen’ og ‘verdens ende’. Her findes skønhederne på den ene side, og på den anden side eksisterer grusomheden, mordene og ondskaben. Et sted midt i dramaet bestræber jeg mig på at opfange billederne i tidens strøm.”

Mere information Kontakt a@annedyhr.dk
Relateret projekt: Dit nærvær i sigte
www.annedyhr.dk


Dokumentation af Sigtbarhed


(Sydhavnsgade 2, 8000 Aarhus C)

du er mit koøje til nye verdner
jeg holder behørigt udkig
alle søulke er velkommen

du styrre ud
jeg holder ud
havnen er forlist uden dig 









(Spanien19B, 8000 Aarhus C)

udsyn 
i sigte






Mod nyt liv, 2015


(PIER1, 8000 Aarhus C)

tågebanker sejler forbi
havneblik ja tak
ohøj skipper







Mod nyt liv, 2015